Boomerang innovationskonkurrence 24/1

Boomerang er et samarbejde mellem uddannelse, virksomheder, offentlige myndigheder og innovationsmiljøet i Holstebro Kommune.

24. januar, 2019 kl. 09:00

Auditoriet, Nupark 51, 7500 Holstebro

Om Boomerang

Hvis de unge i Nordvestjylland skal vokse op og få lyst til at blive boende, når de bliver voksne, så skal de vide, at alle de fede jobs ikke ligger i København og Århus. Der er også spændende virksomheder og gode karrieremuligheder her.

Det er tanken bag et nyt projekt, “Boomerang”, som Nupark og Holstebro Tekniske Gymnasium har udviklet, og som har visse lighedspunkter med tv-programmet »Løvens Hule«, hvor håbefulde iværksættere får chancen for at præsentere deres virksomheder for pengestærke serie-investorer.

I Holstebro bliver gymnasieeleverne også udfordret af lokale virksomheder og myndigheder, der skal have løst aktuelle og virkelige opgaver, de får erhvervsledere tilknyttet som mentorer, og de konkurrerer om en hovedpræmie på 10.000 kroner.

Samarbejdet er et program for entreprenørskab og innovation, som er udviklet af Holstebro Tekniske Gymnasium og Nupark. Programmet sigter på at åbne htx-elevernes øjne for, at deres lokalområde byder på mange muligheder for karriere og iværksætteri, som gør det attraktivt at vende tilbage til det Nordvestjyske og etablere sig, når de har taget en videregående uddannelse. Det udgør projektets værdigrundlag.

Programmets første runde afvikles fra efteråret 2017 og frem til januar 2018. Her får alle 2.g. elever på Holstebro Tekniske Gymnasium til opgave at finde nye og kreative løsninger på aktuelle problemstillinger opstillet af lokale virksomheder og myndigheder.

De 4 udfordringer:

Den energibesparende bygning
Ergonomiske arbejdsredskaber
Sundhed, motion og fitness på arbejdspladsen
Turisme og oplevelser i Holstebro Kommune

Ved at undersøge og analysere problemstillingerne får eleverne input til innovative processer, som skal føre frem til fremstillingen af konkrete prototyper på løsningsforslag. Undervejs får de mulighed for at sparre med opgavestillerne.

Finalearrangement

De bedste af forslagene bliver præsenteret til et stort finalearrangement i Nupark den 24. Januar 2019, hvor et panel vurderer elevernes præsentationer og går i dialog om deres ideers kreativitet, realiserbarhed og kommercielle muligheder.

 

Find vej

© 2019 Nupark — Alle rettigheder forbeholdes