Holstebro Vokseværk

Virksomheder yngre end 5 år får nu ny mulighed for professionel hjælp og vækstmuligheder via et nyt netværk: Holstebro Vokseværk.

16. maj, 2019 kl. 08:00

Nupark 51, 7500 Holstebro

Nyt netværk skal sikre succesen for spæde iværksættere

Holstebro kommune vil højne succesraten for iværksættere med nyt tiltag

Nye virksomheder tilbydes den nødvendige starthjælp fra Holstebro Kommune og har mulighed for hjælp og sparring. Det sker blandt andet gennem StartNu-iværksætterprogrammet i Nupark.

Men efter det første år ”slippes” virksomhederne fri og herfra kan det blive svært at opnå en optimal udvikling. Det vil businesscoach Finn Tarpgaard sammen med Nupark Innovation og Holstebro Kommune ændre på.

”Vi har brug for iværksættere med skabertrang i Holstebro Kommune og vi skal sammen sørge for, at de får de bedste forudsætninger for at starte nye virksomheder med succes.” – udtaler Susanne Toftegaard Hansen, Erhvervs- og turismechef i Holstebro Kommune

Holstebro Vokseværk er et netværk for unge virksomheder, der er 1-5 år gamle og som er hjemmehørende i Holstebro Kommune.

Som medlem af Holstebro Vokseværk bliver man medlem af et netværk af ligestillede og får faglige input til at drive og udvikle virksomheden videre af en erfaren businesscoach. Samtidig giver det adgang til fællesskab med andre unge erhvervsdrivende i Holstebro kommune.

En professionel businesscoach leder møderne, som vil være cirka 10 om året og de vil indeholde gensidig sparring, oplæg udefra, virksomhedsbesøg og relevante emner om forretningsudvikling.

”Vi giver de unge virksomheder værdifuld viden omkring hvordan de kan skal lede virksomheden, sig selv og kommende medarbejdere. Og tilbyde den fornødne guide til at afklare mål og værdier, så gnisten bevares – også efter det første år! På landsplan går 50 % af alle nye virksomheder konkurs inden de bliver 5 år. Det skal vi gerne gøre bedre i Holstebro Kommune.” – Finn Tarpgaard, selvstændig ledelsesrådgiver, businesscoach og initiativtager.

Netværket er sat i værk via et samarbejde mellem Holstebro Kommune, Nupark Innovation og Finn Tarpgaard, indehaver af Tarpgaard Consult.

”Et netværk som dette er et godt og udviklingsrettet tilbud, som Nupark Innovation støtter op om. Der har ikke tidligere været et tilbud til netop denne målgruppe og vi ser rigtig positivt på initiativet og på de resultater det kan være med til at skabe.” – afslutter Allan Hedegård, direktør i Nupark Innovation.’

Om Holstebro Vokseværk:

Medlemskabet giver adgang til 10 onsdagsmøder kl. 7.30 – 9.00 i Nupark, Holstebro inklusiv forplejning

Det koster 2000 kr. om året at være medlem af Holstebro Vokseværk.

Det nye netværk har infomøde/kick-off torsdag den 16. maj 2019 kl. 7.30 – 9.00 i Nupark. Tilmeldingsfrist den 12. maj til via linket her.

Kontakt:

Finn Tarpgaard, tlf. 21657741, finn@finntarpgaard.dk

Print flyer.

 

Find vej

© 2019 Nupark — Alle rettigheder forbeholdes