Knud Herbert: Danmarks Bedste Arbejdsplads 29/9

Hør om værdi- og selvledelse fra manden der skabte Danmarks Bedste Arbejdsplads

29. september, 2020 kl. 16:30

”Dansk mester i både fodbold og ledelse” skrev Jyllands Posten tilbage i 2014, hvor avisen omtalte Knud Herbert Sørensens bog Succes på alle bundlinjer. Han har været dansk mester i fodbold to gange med Vejle Boldklub og dansk mester som HR-direktør på tre gange Danmarks bedste Arbejdsplads Middelfart Sparekasse, og som han selv udtrykker det: ”Jeg er formet i to stærke vinderkulturer, hvor tillid, frihed, respekt og ordentlighed var grundlæggende kulturværdier for de fællesskaber, der skabte fantastiske resultater! Målet var at blive nr. 1, og formålet var over tid at være bedst ved skabe en kultur og et brand der var unikt og derfor ikke kunne kopieres. Der var noget, der var større end at blive nr. 1.”

Knud Herbert Sørensen er tidligere HR-direktør for Middelfart Sparekasse, der i samme periode 3 gange blev kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads. Han har holdt flere hundrede foredrag om, hvordan værdiledelse og selvledelse gjorde at Middelfart Sparekasse opnåede kåringen og gik fra at være en lille fynsk sparekasse med 38 medarbejdere til et landskendt virksomhedsbrand med 220 medarbejdere.

Knud Herbert Sørensen er uddannet cand.i.p., og for dem der ikke har gættet det, betyder det ”Kan i praksis!” Det han kan, har han primært lært ved at gøre det i praksis, fordi der ikke var tid til at læse så meget når et familieliv, et fodboldliv og et HR liv skulle leves på sammen tid.

Knud Herbert Sørensen fordrag vil være levende og intens. Der vil blive givet masser af inspiration og skabt masser af eftertanke, ligesom de tilhørende bliver udfordret, og får smurt smilebåndet og lattermusklerne når de praktiske erfaringer Herbert trækker på rammer vores hjerter og hjerner.

Pris: 75,-

Prisen inkluderer en klubsandwich og en vand/øl, som kan nydes i området uden for auditoriet fra kl. 16.00.

Virker ovenstående vindue ikke, kan der også købes billetter via dette link.

 

Find vej

© 2020 Nupark — Alle rettigheder forbeholdes