Ny direktør i Nupark

Udviklingsparken Nupark får ny direktør fra d. 1. april, hvor direktøren gennem fire år, Peter Petersen, har valgt at stoppe. Den nye mand på posten er 55-årige Allan Hedegård, som medbringer erfaring fra iværksætteri og virksomhedsudvikling. Desuden kender han huset Nupark indgående. Allan er allerede et kendt ansigt på gangene i Nupark og i det […]

Udviklingsparken Nupark får ny direktør fra d. 1. april, hvor direktøren gennem fire år, Peter Petersen, har valgt at stoppe. Den nye mand på posten er 55-årige Allan Hedegård, som medbringer erfaring fra iværksætteri og virksomhedsudvikling. Desuden kender han huset Nupark indgående.

Allan er allerede et kendt ansigt på gangene i Nupark og i det lokale iværksættermiljø. Han har tidligere været ansat som vækstkonsulent i Væksthus Midtjylland inden han i 2015 kom til Nupark Innovation, hvor han stod for opbygningen og driften af et nyt iværksættermiljø i udviklingsparken, hvor han hjalp et stort antal nystartede virksomheder med at få luft under vingerne. En af virksomhederne, Officefit.dk, blev så glade for Allan Hedegårds kompetencer, at han i 2016 blev ansat som en del af ledelsesteamet i virksomheden. Dermed har den nye direktør lært den store udviklingspark at kende, både som en del af administrationen og som lejer i parken.
En viden, som han håber at kunne drage stor fordel af i sit nye virke.

– Der er ingen tvivl om, at det er en fordel for mig, at jeg har haft min daglige gang i Nupark i nogle år. Jeg kender forholdene, både som ansat og som lejer. Jeg kender jo også allerede mine nye kolleger, så dette bliver lidt af et drømmejob, som jeg virkelig glæder mig til.

Nupark er Nordvestjyllands største udviklingspark på 12.000 m2. Der er et dynamisk erhvervsfællesskab af iværksættere og etablerede virksomheder med ca. 350 medarbejdere i 100 større og mindre lejemål. Iværksættere får gratis coaching og huset tilbyder herudover forskellige erhvervsservices samt kantine-, møde- og konferenceservices.

Direktøren gennem de seneste år, Peter Petersen, har valgt at fratræde sin stilling for at koncentrere sig om et opstartsprojekt, som han håber at kunne løfte sløret for senere på foråret.

Kontakt:
Asbjørn Christensen, fmd. Den Erhvervsdrivende Fond Nupark, tlf: 87551011
Peter Petersen, afgående direktør i Nupark Innovation, tlf: 40456569
Allan Hedegård, ny direktør, tlf: 20599246

 

Se også artikel i Dagbladet Holstebro-Struer her. 

 

Find vej

© 2018 Nupark — Alle rettigheder forbeholdes