Om Nupark

Kontorfællesskab, iværksættermiljø samt møde- og konferencecenter. Nupark er Vestjyllands største og bedste kontorfællesskab med næsten 100 innovative virksomheder.

Nupark tilbyder professionelle rammer at drive virksomhed i: Kantine, mødelokaler, fælleslokaler, netværksarrangementer og vidensdeling. Synergien imellem nuparkere, er det ekstra element, som ikke er med i lejekontrakten, og som er svær at værdisætte, men som er helt uundværlig. 

Åbningstider:

Mandag til torsdag fra kl. 8.00-16.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00.

Mellem jul og nytår samt fredag efter kr. himmelfartsdag er receptionen åben fra kl. 8-12.

 

Danmarks bedste kontorfællesskab og udviklingspark

11.000 m2 erhvervslokaler. Professionel forretningsudvikling. Mere end 100 mulige samarbejdspartnere.

Nuparks åbne fælleskontorer for iværksættere, styrker ikke bare netværket, men også gejsten til at starte som selvstændig.

Vækst og udvikling

Nupark ligger i Holstebro, for enden af Holstebro-motorvejen. De første spadestik blev taget i 2003, og siden da er bygningerne udvidet flere gange.

Det ene selskab er Den Erhvervsdrivende Fond Nupark, som deltager i og fremmer projekter, der kan gavne erhvervsudviklingen i hele Nordvestjylland. Den daglige drift og management af Nupark er outsourcet til Nupark Innovation A/S.

Fonden efterlever årsregnskabslovens redegørelse for god fondsledelse, som kan læses her.

Fondens bestyrelse og tillidsposter kan læses her.

Det andet selskab er Nupark Innovation A/S, som håndterer den daglige drift og hjælper med etablering og udvikling af nye virksomheder.

 

En bæredygtig udviklingspark

Fra 2021 har Nupark meldt sig aktivt ind i kampen om at blive mere bæredygtig. Med udgangspunkt i FN’s verdensmål vil vi fokusere på især disse 7 mål:

Mål 7 ved køb af vedvarende energi.
Mål 12 ved øget brug af de 3 R’er.
Mål 13 ved reduktion af drivhusgasemissioner.

Mål 8 ved vækst i beskæftigelse og færdigheder.
Mål 9 ved innovative produkter og tjenester.
Mål 11 ved adgang til bæredygtig transport og reduceret miljøpåvirkning pr. Indbygger.
Mål 17 ved nyt B2E- og B2B-partnerskab.

At være bæredygtig for os, handler om at tage del i en proces. Vi er derfor allerede godt i gang, men der er naturligvis mange områder vi vil kaste os over hen ad vejen. Idéer og planer er der mange af, men, som alle ved, blev Rom ikke bygget på én dag.

Indtil videre kan vi stolt berette, at vi kører på 100% grøn energi, vi arbejder med mindre madspild, vi genanvender printertonere, vores lyskilder udskiftes løbende til LED, vores græs slås af robotplæneklippere, rigtig mange cykler til og fra Nupark, vi afholder arrangementer med fokus på at mindske stress og højne arbejdsglæde, og vores studierum styrker broen mellem uddannelse og erhvervsliv.

Nupark tilbyder:

  • Moderne kontorer fra 10 m2 til 300m2
  • Skrivebordspladser, drop-in arbejdspladser og studiepladser
  • Lyse mødelokaler og auditorium til 200 personer
  • Et ambitiøst iværksættermiljø
  • Gratis Wi-Fi
  • Kantine med morgen- og frokostservering
  • Fælles reception, postservice og fællesområder
  • Gratis p-pladser

Lån gratis mødelokaler

Nupark er medlem af Foreningen Danske Udviklingsparker. Virksomheder i Nupark har mulighed for at låne mindre mødelokaler gratis hos andre udviklingsparker. Desuden kan nuparkere frit låne vores fire studieceller i bygning A på 1. og 2. sal og få 25% rabat på alle andre mødelokaler.

Vores gode historier

Der er mange inspirerende succeshistorier i Nupark. Vi har samlet nogle af dem her.

Vi er klar til at hjælpe dig

Mogens Poulsen

Adm. Direktør

Tlf.: 96127200
Mail: msp@nupark.dk

Right Menu Icon