Værd at vide

Nedenfor finder du vigtig information om alle de faciliteter og services, som du kan benytte dig af i Nupark samt praktiske detaljer. På nupark.dk/find-virksomhed vises alle virksomheder i Nupark – er du ny virksomhed, send venligst dit logo, e-mail- og webadresse til: nupark@nupark.dk.

 

Reception

I receptionen, bygning A Nupark nr. 51, modtager vi dine gæster med et smil og henviser dem gerne til dit kontor eller det bookede mødelokale.
Receptionen har åbent hverdage kl. 8.00 – 16.00, og fredag til kl. 15.30. Her kan du henvende dig med alle de spørgsmål, du måtte have. Det er også her du kan aflevere og afhente din post. Vi hjælper dig gerne med print, kopiering, laminering m.m.

 

Telefonpasning når du har travlt

Receptionen kan også hjælpe dig med at besvare dine telefonopkald, enten i perioder efter behov, hvis du er optaget eller bare generelt.

Læs mere her.

 

Spisestedet

Nuparks kantine; Spisestedet serverer lækre, hjemmelavede måltider for dig dagen igennem.
Morgenbuffeten er åben i hverdagen fra kl. 8.30 til kl. 10.00.
Frokostbuffeten åbner kl. 11.30 til kl. 13.00.
Bestil Take Away i Spisestedet inden kl. 13.00 til kun 60 kr. pr. person.

Priser ex. moms.:
Morgenmadsordning: 275 kr./md. (10-turs kort 200 kr. ex. moms).
Frokostordning: 675 kr./md. (10-turskort: 400 kr. ex. moms).

Salatbuffet 10-turskort: 240 kr.
Frugtordning 70 kr./md.
Fuld madordning 900 kr./md. (juli måned er betalingsfri).
Ordningen er personlig. Har du spisende gæster, kan klippekort benyttes eller vi kan sende en faktura efterfølgende (spørg i Spisestedet).

Kontakt nupark@nupark.dk hvis du gerne vil tilmeldes en ordning. 10-turskort købes i Spisestedet.

 

Det sociale Nupark

I Nupark vil vi værne om og pleje den synergi der opstår, når mange virksomheder samles under samme tag. Derfor holder vi bl.a. morgenmøder ifm. morgenmaden, hvor Nuparkere opdateres på aktuelle emner og nytilkomne.
Vi fejrer også årets gang med sociale begivenheder, bl.a. sommerfest, julefrokost og børnedag, når skolerne holder ferie.
Følg med i aktuelle begivenheder her.

 

Postservice

I din lejekontrakt indgår postservice og du får derfor din egen postkasse og postnøgle.
I Nuparks reception modtager vi din post hver dag før frokost, som fordeles i postkasser, og pakker placeres på hylden bag postkasserne.
Post bedes afleveres i receptionen senest kl. 15.00 og fredag senest kl. 13.00, så hjælper vi med frankering. Vi kvitterer gerne for pakker, men påtager os ikke ansvaret fra kvittering til posten afhentes.

Breve

Skriv tydeligt på brevet: modtager, afsender og om det er quickbreve, rekommanderede breve eller breve til udlandet – herved undgås så vidt muligt fejlfrankering. Derefter leveres det i den rette brevholder ved receptionen.
Brevprisen er 1,00 kr. + Post Nords portopriser.

Pakker

Privat- og erhvervspakker kan sendes til ind- og udland.
Vi kan være behjælpelige med at sende din pakkepost med Post Nord eller Interfjord. Pakker, du selv har gjort klar til kurer, lægges under skiltet ’Pakker til afhentning’ ved receptionen.

 

Nøgler og nøglekort

Når du flytter adresse til Nupark har du adgang via et nøglekort 24/7. Der udleveres ét nøglekort pr. person i receptionen. Til lejemål med nøglelås udleveres to nøgler.
Alle nøglekort skal afleveres i receptionen ved opsigelse. Mister du dit kort er priserne disse:
– Et nyt nøglekort koster 50 kr.
– En ny nøgle koster 200 kr.
– En ny postnøgle koster 75 kr.

Hvis man fejlagtigt aktiverer en alarmen: Man er forpligtet til at ringe til alarmcentralen og oplyse kodeordet for at afværge unødig vagtkørsel. Nås det ikke, hæfter lejeren for regningen på kørsel.
Kodeordet oplyses via receptionen ved indflytning.

 

Lukkedage

Nupark holder åbent mellem jul og nytår, men er lukket 24. december og 31. december.
Spisestedet holder lukket uge 29 og 30 i juli, (juli er derfor betalingsfri, hvis man har et madabonnement) samt alle nationale helligdage og fredag efter Kr. Himmelfartsdag samt Grundlovsdag.

 

Mødelokaler

Find priser på mødelokaler på nupark.dk eller spørg i receptionen. Projektor kan lejes, hvis det ikke allerede er i lokalet.
Bestiller du forplejning for en halv eller en hel dag til dine møder er det med i prisen at leje mødelokalet (min. 10 personer). Nuparkere kan låne studiecellerne i bygning A på 1. og 2. sal gratis. Læs mere her.

Book mødelokaler via receptionen eller online – henvend dig i receptionen ang. login til booking.

 

Nuparks arealer

Parkeringspladserne omkring Nupark er gratis.
Wi-Fi er gratis og uden adgangskode, benyt Hotspot eller Hotspotsecondary.
Nupark står for rengøring af alle fællesarealer og toiletter. Du er selv ansvarlig for rengøring af dit kontor.
Affald skal sorteres i containere i skuret mellem bygning B og C samt ved bygning F og G.
Batterier og farvepatroner kan afleveres bag postskabet ved receptionen, hvorefter de går til genbrug.
Al rygning foregår udendørs.

 

Læs mere om fordelene ved at drive virksomhed i Nupark her.

Vi er klar til hjælpe dig

Janni Grønbek Lauritsen

Arrangement- og konferenceansvarlig
96127200

Trine Graversen Christensen

Souschef og receptionsansvarlig
96127200

Find vej

© 2020 Nupark — Alle rettigheder forbeholdes