Top 5 erhvervs- og iværksætterkommune

Holstebro er for tredje år i træk i top 5 på listen over kommuner, der støtter op om erhvervs- og iværksætter-miljøet.

En af dem, der på egen krop føler, hvordan det er at stå i spidsen for en nystartet virksomhed i Holstebro Kommune er Allan Hedegård. Han er økonomichef i virksomheden Officefit i Nupark og tidligere har været rådgiver og daglig tovholder på iværksætter-kontoret samme sted.

– Der er en opbakning og vilje til at ville hjælpe erhvervslivet i kommunen. Hvis man henvender sig, bliver man taget alvorligt og behandlet positivt, og ikke som noget, der bare skal overstås, siger han.

Allan Hedegård hæfter sig også ved, at kommunen har været med til at tiltrække blandt andet iværksætterkonkurrencen Next Step Challenge, har fået hovedkontoret for Early Warning til Nupark og har lavet en aftale med Vækstfonden, at de sidder i Nupark flere gange om året.
– Jeg synes, at der er fokus på at styrke erhvervs- og iværksætter-miljøet, og det får vi alle glæde af, siger Allan Hedegård.

Læs hele artiklen i fra Dagbladet Holstebro-Struer: dagbladet-holstebro-struer.dk/erhverv/Erhvervsvenligheden-er-i-top-i-Holstebro/artikel/323208

 

Find vej

© 2019 Nupark — Alle rettigheder forbeholdes