Værd at vide

Om du lige er flyttet hertil eller du har boet her længe – der er garanteret noget, du er i tvivl om.

På denne side har vi samlet en hel del nyttig viden. Finder du ikke det du søger, er vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig: i receptionen, på mail eller på telefon 9612 7200.

Vigtig information på mail

Som lejer i Nupark opfordres du til at tilmelde dig vigtig information fra Nupark om f.eks. brandalarmer, ændrede åbningstider, lukkedage osv. Meld dig på listen her.

Vi sender også regulære nyhedsmails, via en anden liste, som har relevans for både nuparkere og for andre uden for Nupark: F.eks. nyheder om nye lejere, arrangementer i Nupark, ledige lejemål og iværksætteri. Meld dig på listen her.

Reception

I receptionen, bygning A Nupark nr. 51, modtager vi dine gæster med et smil og henviser dem gerne til dit kontor eller det bookede mødelokale.

Receptionen har åbent hverdage kl. 8.00 – 16.00, og fredag til kl. 14.00. Her kan du henvende dig med alle de spørgsmål, du måtte have. Det er også her du kan aflevere og afhente din post. Vi hjælper dig gerne med print, kopiering, laminering m.m.

Spisestedet

Nuparks kantine; Spisestedet serverer lækre, hjemmelavede måltider for dig dagen igennem.
Morgenbuffeten er åben i hverdagen fra kl. 8.30 til kl. 10.00.
Frokostbuffeten åbner kl. 11.30 til kl. 13.00.
Bestil Take Away i Spisestedet inden kl. 13.00.

Vi tilbyder forskellige faste ordninger (morgenmadsordning, frokost ordning, frugtordning og fuld ordning) klippekort og betaling pr. bespisning.

Her kan du se diverse priser.

Vores ordninger er personlige. Har du spisende gæster, kan klippekort benyttes eller vi kan sende en faktura efterfølgende (spørg i Spisestedet).

Kontakt nupark@nupark.dk hvis du gerne vil tilmeldes en ordning. 10-turskort købes i Spisestedet.

Det sociale Nupark

I Nupark vil vi værne om og pleje den synergi der opstår, når mange virksomheder samles under samme tag. Derfor holder vi bl.a. morgenmøder ifm. morgenmaden, hvor Nuparkere opdateres på aktuelle emner og nytilkomne.

Vi fejrer også årets gang med sociale begivenheder, bl.a. sommerfest, julefrokost og børnedag, i forbindelse med børnenes juleferie.

Følg med i aktuelle begivenheder her.

Nupark Lounge på Facebook fungerer som vores online mødested, et intranet, om man vil. Her kan nuparkere og vi dele på kryds og tværs, om stort og småt. Det er en lukket gruppe, man skal bede om adgang til. Find den her.

Gå-ruter ved Nupark

Må vi anbefale, at du i forbindelse med din frokostpause, går en rask tur omkring Nupark. Vi har masser af skøn Vestjysk natur. Og her har vi foreslået nogle ruter, af forskellig længde: Ryd hjernen.

Postservice

I din lejekontrakt indgår postservice og du får derfor din egen postkasse og postnøgle.
I Nuparks reception modtager vi din post hver dag før frokost, som fordeles i postkasser, og pakker placeres på hylden bag postkasserne.
Post bedes afleveres i receptionen senest kl. 15.00 og fredag senest kl. 13.00, så hjælper vi med frankering. Vi kvitterer gerne for pakker, men påtager os ikke ansvaret fra kvittering til posten afhentes.

Breve

Skriv tydeligt på brevet: modtager, afsender og om det er quickbreve, rekommanderede breve eller breve til udlandet – herved undgås så vidt muligt fejlfrankering. Derefter leveres det i den rette brevholder ved receptionen.
Brevprisen er 1,50 kr. + Post Nords portopriser.

Pakker

Privat- og erhvervspakker kan sendes til ind- og udland.
Vi kan være behjælpelige med at sende din pakkepost med Post Nord eller Interfjord. Pakker, du selv har gjort klar til kurer, lægges under skiltet ’Pakker til afhentning’ ved receptionen.

Nøgler og nøglekort

Når du flytter adresse til Nupark har du adgang via et nøglekort 24/7. Der udleveres ét nøglekort pr. person i receptionen. Til lejemål med nøglelås udleveres to nøgler.
Alle nøglekort skal afleveres i receptionen ved opsigelse. Mister du dit kort er priserne disse:
– Et nyt nøglekort koster 100 kr.
– En ny nøgle koster 300 kr.
– En ny postnøgle koster 150 kr.

Hvis man fejlagtigt aktiverer en alarmen: Man er forpligtet til at ringe til alarmcentralen og oplyse kodeordet for at afværge unødig vagtkørsel. Nås det ikke, hæfter lejeren for regningen på kørsel.
Kodeordet oplyses via receptionen ved indflytning.

Har du brug for en generel How To til vores adgangskort, kan du læse denne vejledning om daglig brug og hvad du skal gøre, hvis du fejlagtigt kommer til at aktivere alarmen.

Lukkedage

Nupark holder åbent mellem jul og nytår, men er lukket 24. december og 31. december.
Spisestedet holder lukket uge 29 og 30 i juli, samt alle nationale helligdage og fredag efter Kr. Himmelfartsdag samt Grundlovsdag.

Mødelokaler

Find priser på mødelokaler på nupark.dk eller spørg i receptionen. Projektor kan lejes, hvis det ikke allerede er i lokalet.
Bestiller du forplejning for en halv eller en hel dag til dine møder er det med i prisen at leje mødelokalet (min. 10 personer). Nuparkere kan låne studiecellerne i bygning A på 1. og 2. sal gratis. Læs mere her.

Book mødelokaler via receptionen eller online – henvend dig i receptionen ang. login til booking.

Nuparks arealer

Parkeringspladserne omkring Nupark er gratis.
Wi-Fi er gratis og uden adgangskode, benyt Hotspot eller Hotspotsecondary.
Badefaciliteter finder du i bygning A, parterre. Alle personaleindgange i A kan benyttes. Døren til badrum kræver adgangskort – kontakt receptionen for at få adgang.
Nupark står for rengøring af alle fællesarealer og toiletter. Du er selv ansvarlig for rengøring af dit kontor.
Affald skal sorteres i containere i skuret mellem bygning B og C samt ved bygning F og G.
Batterier og farvepatroner kan afleveres bag postskabet ved receptionen, hvorefter de går til genbrug.
Al rygning foregår udendørs i rygeskuret ud for bygning C.

Fester i Nupark

Som lejer i Nupark, har du mulighed for at holde private fester i Nupark i weekender eller tilkøbe en lækker Mad ud af Huset menu, som kan nydes på en anden lokation. Læs mere her og kontakt nupark@nupark.dk hvis du gerne vil holde en privat fest i vores fine lokaler.

 

Retningslinjer for konfiguration af eget Wi-Fi

Nupark stiller som udgangspunkt Wi-Fi til rådighed i indendørs fælles områder og mødelokaler.

Dette sker via vores IT-samarbejdspartner kjeldsen.it ApS. Kjeldsen.it kan derfor hjælpe med eventuelle udfordringer i forbindelse med nedenstående.

Nogle lejere kan finde det nødvendigt at opsætte og benytte eget Wi-Fi, og dette er helt OK. Dog er der nogle ting at tage højde for, rent teknisk. Dette skyldes at Wi-Fi signalerne ellers vil snakke ind over hinanden (Crosstalk) og til sidste ødelægger de det for alle parter. Og netop fordi vi bor tæt og der er mange virksomheder, så vil der være rigtig mange Wi-Fi netværk og signaler/støj her i Nupark.

 

Generelle tips til mindre støj på fælles netværk:

1. Kablet netværk er mere stabilt. Kabel derfor så mange enheder som muligt.

2. Jo færre trådløse enheder, jo mindre støj og des bedre vil oplevelsen værre for de resterende enheder, som ikke kan kables.

3. Mange moderne printere har Wi-Fi indbygget. Bruges det ikke, så slå det fra = mindre støj.

4. Ikke bruge Wi-Fi extenders/boosters, da de ødelægger den totale oplevelse, for alle andre omkring sig. Sæt i stedet for 2stk Acces punkter op og juster sendestyrken herefter.

5. Når man tilslutter nyt Wi-Fi udstyr, så lav et survey og se hvor på kanalerne man skal placere sit netværk. Dette er for at undgå for mange netværk på samme kanal (Crosstalk).

      Info om Nuparks Wi-Fi opsætning:

      2.4Ghz køre på kanalerne 1, 6 og 11, samt en 20Mhz kanal bredde.

      5Ghz køre på kanalerne 36, 40, 44 og 48, samt en 20Mhz kanal bredde.

      Denne konfiguration er valgt, ud fra tankegangen om at gøre Wi-Fi tilgængeligt for så mange enheder som muligt og skabe mindst muligt støj og crosstalk. Der er ikke fokus på hastighed med denne opsætning, dog vil man som oftest opnå hastigheder på 50-100Mbit alligevel. Til sammenligning så kræver et alm. Netflix eller Youtube stream i 1080p, kun 5-6Mbit båndbredde. Microsoft Teams videomøde ligger på 1½-2Mbit.

       

      Hvordan skal man som lejer konfigurere sin Wi-fi

      1. Justér sendestyrken så den matcher lejemålets størrelse. Default er som ofte fuld styrke, hvilket i de fleste tilfælde er alt for højt sat og vil kun forstyrre andre Wi-Fi netværk.

      2. På 2.4Ghz Wi-Fi, bliv på kanalerne 1, 6 og 11, samt 20Mhz kanal bredde. 

      3. På 5Ghz Wi-Fi, bliv på kanalerne 36, 40, 44 og 48, samt 20Mhz kanal bredde. Eller man kan gå på kanal 54 og opad, hvis man vil på 40Mhz kanalbredde. 80Mhz kanalbredde starter ved kanal 58 og opad.

      Vi er klar til hjælpe dig

      Trine Graversen

      Souschef og receptionsansvarlig

      Tlf.: 96127200
      Mail: tgc@nupark.dk

      Right Menu Icon