Erhvervs- og udviklingsparken Nupark får ny direktør
Den 1. november 2023 tiltræder Mogens Svejgaard Poulsen som ny direktør i Nupark.
Bestyrelsesformand Jesper Larsen er meget tilfreds med ansættelsen af Mogens som ny direktør. ”Mogens er med sit mangeårige arbejde med Facility Management den helt rigtige profil til Nupark. Nupark er med mere end 90 virksomheder regionens største og inde i en god udvikling med høj udlejningsprocent og forbedret indtjening.”
”Nupark skal fortsat være den mest attraktive erhvervspark i regionen. Den opgave indeholder en række spændende udfordringer og muligheder, hvor Mogens kan sætte sit aftryk udviklingen af Nupark, siger bestyrelsesformand Jesper Larsen”.
Mogens Svejgaard Poulsen glæder sig til at komme i gang med opgaven. ”Udfordringen i Nupark er meget spændende. De mange lejere kan forvente, at det nuværende serviceniveau fastholdes og udbygges med mig som ansvarlig. Jeg vil bestræbe excellent kundeservice i de flotteste rammer,” oplyser Mogens Svejgaard Poulsen.
Indtil Mogens Svejgaard Poulsen tiltræder, vil Allan Hedegård fortsat varetage jobbet som direktør.